BK Engineering styrker teamet med ny projektleder

BK Engineering, en af Aalborgs førende virksomheder indenfor mekanisk ingeniørarbejde og rådgivning, har for nyligt rekrutteret en ny projektleder. Rekrutteringen er foretaget med henblik på at imødekomme selskabets voksende aktivitet indenfor det industrielle markedssegment. Den nye projektleder, Henrik Holm Kristensen (48) er uddannet maskinmester og vil med sine mere end 20 års erfaring med såvel maskin- som elektroteknik og projektledelse styrke BK Engineerings kompetente team.

Henrik Holm Kristensen Henrik har tidligere arbejdet for selskaber som DFDS, Danfoss, COWI, Aalborg Fjernvarme og DESMI. I forbindelse med de tidligere ansættelser har Henrik fungeret som såvel projektleder som problemknuser, hvilket har givet ham stor erfaring i at komme frem til og navigere mellem mange forskellige løsningsmuligheder.

Henrik har ligeledes opnået stor erfaring med adskillige tegnings- og modelleringsredskaber, eksempelvis programmer som Inventor, AutoCAD og EnergyPro.

"Henriks brede erfaring indenfor energisektoren, den maritime sektor samt fra rådgivende ingeniørvirksomheder gør ham til det perfekte match i forhold til vores industrielle kunders behov, hvor kunderne ofte er afhængige af, at vores tekniske eksperter er fysisk til stede hos den under eksekveringen af den konkrete, tekniske opgave. Vi er glade for at kunne byde Henrik velkommen" - udtaler Søren Holm Madsen, Afdelingsleder hos BK Engineering.

Ud over at fungere som projektleder og konsulent på BK Engineerings nøgleprojekter, omfatter Henriks ansvarsområde også ingeniørydelser i form af udarbejdelse af 3D modeller, elektrisk og mekanisk konstruktion, risikoanalyse og CE-mærkning.

Pressekontakt:

Jelica Matoricz
International marketingsansvarlig
Tlf.: 88 16 88 47
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Om BK Engineering

BK Engineering er førende inden for mekanisk ingeniørarbejde og rådgivning. Virksomheden blev grundlagt i 1988 og har base i Aalborg.

Med et mål om at være en fleksibel og værdiskabende ressource til vores kunders skiftende behov, tilbyder BK Engineering en bred vifte af ingeniørydelser igennem den komplette udviklingscyklus af stålkonstruktioner, maskineri og tekniske installationer. Herunder inkluderes udvikling, design samt re-design af nye og eksisterende produkter, omfattende risikoanalyse, teknisk dokumentation og CE-mærkning, der samlet sikre overensstemmelser med EU og nationale direktiver og kvalitets- og sikkerhedsstandarder. BK Engineering tager også ansvaret i forbindelse med ledelse og supervision af teknologiproduktion samt sikrer en pålidelig levering i forhold til kvalitet, budget og deadline.

Løsninger designet af BK Engineering er skræddersyet til kundernes individuelle behov for at sikre et optimalt resultat både teknisk, men også økonomisk. BK Engineerings kundegrundlag består af små og mellemstore virksomheder, større organisationer samt statslige institutioner fra forskellige brancher bl.a. Forsvarets Hovedværksted, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Siemens, Alfa Laval, Faust Micropower, Brüel og Wärtsilä.

BK Engineering er en del af Aalborg CSP A/S Group. Yderligere information kan findes på www.bkengineering.dk.