Projektlederteamet hos BK Engineering udvides

Som følge af kundernes voksende behov for assistance inden for ingeniøropgaver har BK Engineering ansat Rune Østergaard Sayk (43) som ny projektleder.

Rune Østergaard Sayk Rune Østergaard Sayk kommer med en baggrund som mekanisk ingeniør med fokus på styring & regulering samt mekanisk konstruktion. Med næsten 20 års erfaring har Rune været involveret i adskillige projekter og har arbejdet indenfor flere forskellige markedssegmenter.

Forud for ansættelsen hos BK Engineering, har Rune haft ansættelse hos Portland A/S, Nilfisk Food A/S og senest hos Asetek A/S, hvor han bestred en stilling som projektleder.

"Runes mangfoldige baggrund indenfor projektledelse, 3D/2D design og produktion samt dokumentation og udvikling af tekniske sagsmapper gør ham i stand til at levere support som imødegår de kundespecifikke forespørgsler på såvel ledelses- som eksekveringsniveau. Han vil primært arbejde med vores industrielle kunder som højre hånd for deres ingeniørteam. Vi er glade for at kunne byde ham velkommen om bord" - udtaler Søren Holm Madsen, Afdelingsleder for BK Engineering.

Rune besidder kandidatgrad som civilingeniør i Elektro-mekanisk Systemdesign fra Aalborg Universitet og har gennem sin karriere gennemført adskillige projektledelseskurser. Han er desuden rutineret bruger af forskellige tegneprogrammer så som SolidWorks, PDM, Inventor og AutoCAD.

Pressekontakt:

Jelica Matoricz
International marketingsansvarlig
Tlf.: 88 16 88 47
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Om BK Engineering

BK Engineering er førende inden for mekanisk ingeniørarbejde og rådgivning. Virksomheden blev grundlagt i 1988 og har base i Aalborg.

Med et mål om at være en fleksibel og værdiskabende ressource til vores kunders skiftende behov, tilbyder BK Engineering en bred vifte af ingeniørydelser igennem den komplette udviklingscyklus af stålkonstruktioner, maskineri og tekniske installationer. Herunder inkluderes udvikling, design samt re-design af nye og eksisterende produkter, omfattende risikoanalyse, teknisk dokumentation og CE-mærkning, der samlet sikre overensstemmelser med EU og nationale direktiver og kvalitets- og sikkerhedsstandarder. BK Engineering tager også ansvaret i forbindelse med ledelse og supervision af teknologiproduktion samt sikrer en pålidelig levering i forhold til kvalitet, budget og deadline.

Løsninger designet af BK Engineering er skræddersyet til kundernes individuelle behov for at sikre et optimalt resultat både teknisk, men også økonomisk. BK Engineerings kundegrundlag består af små og mellemstore virksomheder, større organisationer samt statslige institutioner fra forskellige brancher bl.a. Forsvarets Hovedværksted, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Siemens, Alfa Laval, Faust Micropower, Brüel og Wärtsilä.

BK Engineering er en del af Aalborg CSP A/S Group. Yderligere information kan findes på www.bkengineering.dk.